Handelsbetingelser
Ydelser
Ønsker du at indgå en aftale sender jeg dig en formel kontrakt med mine handelsbetingelser samt en rammeaftale, hvori der står specificeret, hvilken aftale vi har indgået. Har du input retter vi aftalen til. Ved underskrift af kontrakten anses aftalen som gældende, så længe at betalingen sker som beskrevet nedenfor.
Jeg kører over hele landet. Afhængig af lokation vil der blive pålagt transportomkostninger.
Betaling
Ved fremsendelse af kontrakten vil du samtidig modtage en faktura, der svarer til 50 % af det fulde beløb. Fakturaen betales i forbindelse med underskrift af kontrakten. Betalingsbetingelserne, der står skrevet på fakturaen vil være gældende. Når både faktura er betalt og kontrakten er underskrevet, er aftalen gældende. Resten af beløbet betales efter levering af ydelserne.
Fortrydelsesret
Det er muligt for dig, at fortryde dit køb. Her får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til mig, tilbage. Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, og ønsker du alligevel at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at jeg vil opkræve en rimelig betaling, for det arbejde, der allerede er leveret. Det vil sige, at hvis du fortryder dit køb efter rekvireret assistance – faktureres du for alle assistanceomkostninger forbundet med forgæves sagsoprettelse og/eller kørsel, der ligger uden for det beløb du allerede har betalt ved indgåelse af aftalen.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af tjeneste uden samtidig at give mig tydelig meddelelse om dette. Dette gøres til mail: simone@damkjaermedier.com. Har du ikke givet mig meddelelse herom skriftligt, vil du blive faktureret for det fulde aftalte beløb for ydelserne og jeg kan afsige mig ansvaret for at levere de aftalte ydelser.
Damkjær Medier kan til hver en tid opsige aftalen med en skriftlig meddelelse til dig. Dog vil du få tilbagebetalt det fulde aftalte beløb inkl. moms.
Rettigheder
Når jeg leverer ydelsen til dig, vil du få fulde rettigheder over materialet. Det er mit ansvar at sikre, at materialet ikke krænker en tredjeparts rettigheder.
Ophavsret
Kopiering og brug af videoer/billeder fra Damkjær Medier
Det er i følge lov om ophavsret ikke tilladt at bruge eller kopierer videoer el. andet materiale fra denne hjemmeside eller tilhørende Instagram/Facebook/LinkedIn mm. og bruge til egne online medier, herunder hjemmeside, SOME kanaler mm. uden skriftlig aftale med ejer Simone Damkjær af Damkjær Medier. Sker dette alligevel, vil der uden yderligere varsel blive fremsendt en regning svarende til det dobbelte af markedsprisen for den udnyttelse, som har fundet sted. Dette vurderes ud fra gældende rådgivning hos jf. Journalistforbundet. Det gælder også i sager, hvor den person eller det medie, som har begået krænkelsen, har ret til at udnytte mit materiale, men har undladt at kreditere Damkjær Medier.
Brug af købte videoer mm. på de sociale medier
Du må gerne benytte dine købte videoer på online medier. Jeg ser gerne, at du har krediteret (nævnt) mig som producent/leverandør, ved offentliggørelse af materialet.
Det kan være fristende at ligge et filter over videoerne på fx sociale medier, men dette er ikke tilladt. Det ændrer nemlig det kunstneriske udtryk som jeg har sat på videoerne, og dermed min “signatur”. Ønsker du en anden form for redigering, er du velkommen til at kontakte mig. Ligeledes er det heller ikke tilladt at korte filmen ned/klippe i materialet uden mit samtykke herom.
Brug af videoer på Damkjær Medier og tilknyttede online medier
Jeg har som producent altid ophavsretten over videoerne, og derfor også egenret til at bestemme hvilke jeg ønsker at benytte i markedsføringsøjemed. Når det så er sagt, sørger jeg altid for at have en klar aftale med dig ift. brug af videoer på de sociale medier. Dermed sagt, at jeg accepterer hvis du/I ikke ønsker dine/jeres videoer offentliggjort.
Persondata
Privatlivspolitik for Damkjær Medier
(CVR-nr. 41556390)
Opdateret 20. december 2020.
Som kunde hos Damkjær Medier forudsætter det, at du afgiver visse personlige oplysninger. I forbindelse med behandling af personoplysninger kan du herunder læse mere om vores privatlivspolitik, hvordan vi hos Damkjær Medier behandler dine data.
Hos Damkjær Medier behandler vi dine persondata i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
Hvilke data indsamles?
Vi gemmer almindelige personoplysninger om dig, som alle er afgivet til os af dig. Eksempler på data, som du aktivt kan have afgivet er:
Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og cvr. nr.
Oplysninger du deler med os via de sociale medier, herunder LinkedIn, Instagram og Facebook.
Særligt personfølsomme oplysninger som deles ved produktion af videoer.
Anvendelse og opbevaring af indsamlede data
De indsamlede data anvendes med det formål at føre journal, for at kunne yde den bedst mulige behandling, samt informere og komme i kontakt med kunder.
Persondata opbevares
Informationer opbevares på computerens egen harddisk, samt en ekstern harddisk
Damkjær Medier er underlagt tavshedspligt, og anvender udelukkende indsamlede oplysninger til videoproduktion.
Oplysninger på computerens harddisk og eksterne harddisk slettes 1 år efter endt samarbejde.
Videregivelse af oplysninger
Hos Damkjær Medier videregiver vi udelukkende oplysninger til tredjepart i overensstemmelse med, hvad der er anført i denne privatlivspolitik eller aftalt med dig personligt. Det betyder, at vi kan videregive dine oplysninger, såfremt vi er forpligtet til at videregive eller dele data, for at overholde en retslig forpligtelse. Videregivelse kan også ske efter anvisning fra en domstol eller andenmyndighed. Dette indebærer udveksling af oplysninger med andre virksomheder og/eller organisationer med henblik på beskyttelse mod svindel. Damkjær Medier beskytter dine persondata og behandler alle personfølsomme data med stor forsigtighed.
Dine rettigheder
Hvis du ønsker at få adgang til dine data, få dem rettet eller slettet, er du meget velkommen til at kontakte os, og vi vil undersøge muligheden. Du har ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler om dig, samt hvor de stammer fra eller hvad vi anvender dem til. Det er også altid muligt, at få oplyst hvor længe vi opbevarer dine persondata.
Du har ret til at få persondata rettet eller slettet
Hvis du mener, at de persondata vi ligger inde med er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Dette sker ved henvendelse til os, hvor du skal oplyse os om, i hvilket omfang unøjagtighederne består i og hvordan du ønsker dem rettet. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, vil vi være forpligtet til at slette dine persondata. Dette foregår ved makulering, hvorfor oplysningerne ikke kan fremskaffes igen. Dit samtykke er frivilligt, og kan til enhver tid trække det tilbage ved henvendelse til os. Hvis du mener, at dine data ikke længere er nødvendige i forhold til formålet, som vi indhentede dem til, kan du ligeledes anmode om sletning. Du kan altid kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid mod lovgivningen.
Henvender du dig med anmodning om at få oplysninger rettet eller slettet, vil vi undersøge om betingelserne er opfyldt, hvorefter vi vil være i stand til at foretage en eventuel ændring hurtigst muligt.
Du har ret til at klage til datatilsynet
Damkjær Medier er underlagt persondatalovgivningens (herunder EU’s persondataforordningen og national persondatalovgivning) bestemmelser om behandling af personlige oplysninger. Oplever du en krænkelse af dit privatliv under brug af vores websted eller ved anden interaktion med Damkjær Medier, kan du klage til Datatilsynet.
Datatilsynets kontaktoplysninger fremgår nedenfor:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
Mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk